Psykolog Mette Herslund

Autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykolog Forening. Cand.psych med 2-årig specialistuddannelse i kognitiv psykoterapi og efteruddannelse i narrativ og systemisk terapi, hypnose og hypnoterapi samt parterapi.

Telefon: 24 44 39 19
E-mail: metteherslund@protonmail.com
Bemærk: har ikke overenskomst med Den Offentlige Sygesikring

I en individuel session hos mig har jeg fokus på at hjælpe dig med at identificere, slippe og transformere uhensigtsmæssige, forældede eller begrænsende overbevisninger og roller, hvad enten de er bevidste eller ubevidste, så du bedre kan trives og udvikle dig hen imod det liv du ønsker dig. Mine arbejdsmetoder spænder fra samtale, til hypnoterapi og healing, sammensat i forhold til, hvad der passer netop dig og dine behov og ønsker.

Svære hændelser, belastende livsvilkår eller generel mistrivsel, påvirker dig som oftest både følelsesmæssigt, mentalt, fysisk og energetisk. Følelsesmæssigt kan det være at du oplever bekymring, angst, vrede, sorg, skam og lignende. Mentalt kan det være, at du forsøger at skabe orden ved f.eks. at tænke hændelsen igennem om og om igen eller ved systematisk at undgå at forholde sig til den. Fysisk kan der opstå stress, beredskabsreaktioner og spændinger i kroppen. Desuden kan blokeringer i energisystemet forhindre din energi i at strømme frit. Det er min erfaring, at det kan være vigtigt at arbejde på alle niveauer, for at opnå reel og varig udvikling og vækst. De forskellige redskaber i mit terapeutiske arbejde er rettet imod ét eller flere af disse niveauer. Det er min erfaring, at der i en bearbejdning og forløsning af de svære ting, vi alle går igennem i livet, kan gemme sig et kim til personlig udvikling og øget mening og livskvalitet.

I terapi får du stillet et rum til rådighed, hvor du bliver mødt, lyttet til, forstået, spejlet og udfordret lige der, hvor netop du er lige nu. Her kan du udforske dine tanker, følelser og reaktioner og du kan udvikle redskaber til håndtering af sorg, tab, smerte, traumer og relationer. Her bliver du mødt uden fordomme, forventninger eller krav. Hvad der sker forbliver i rummet med fuld tavshedspligt og respekt.

Psykologgruppen Roskilde
Sct. Olsgade 12, 1. tv
4000 Roskilde
Mette Herslund
metteherslund@protonmail.com
24 44 39 19
Linda Jensen
lj@pgroskilde.dk
52 40 09 91